Sygehusbyggeri og renovering stiller krav, ingen standardkontrakt løser

Hvorfor det virker, og hvad det kræver

På et moderne sygehus er de tekniske installationer - ventilation, køl, medicinske gasser og renrum - ofte det dyreste og sværeste i hele byggeriet. Og det, der afgør, om bygningen kan bruges efter hensigten. I dag er det reelt kun entreprenørerne, der har fagligheden til at projektere dem. Alligevel projekteres huset færdigt i et traditionelt udbud, lige med undtagelse af netop installationerne, og så findes entreprenøren. Når han går i gang, viser det sig ikke sjældent, at udbudsmaterialets krav slet ikke kan opfyldes inden for de øvrige rammer, fx er der ikke plads nok til ventilationsskaktene. Inddrager man entreprenøren tidligt, kan installationerne projekteres i takt med resten, så man har et detaljeret design af hele byggeriet, når den faste pris aftales.

Dertil kommer nogle af de stærkeste brugere, der findes, og med rette: overlægen, der skal indrette sin operationsstue, og oversygeplejersken, der skal placere og indrette skyllerummet, så det fungerer i hverdagen. Det er en styrke, men også en risiko, for selv en lille, sen indretningsændring kan forsinke og fordyre byggeriet mærkbart. Tidlig inddragelse giver redskaber til at navigere det dilemma, fordi brugernes behov kan bringes ind, mens ændringer stadig er billige.

Og mange sygehuse skal ikke bygge nyt, men bygge om. Det er en cocktail af udfordringer: ukendte forhold bag vægge og over lofter, og et hus i fuld drift, der ikke kan lukkes ned. Her slår de traditionelle aftaleformer, hoved- og totalentreprise, simpelthen ikke til, for de forudsætter et kendt, færdigtegnet projekt. Renovering byder næsten altid på overraskelser, og man kan ikke tæmme risikoen med kontraktmagi ("entreprenøren bærer risikoen for alt"), for det holder ikke i voldgiftsretten og virker sjældent efter hensigten. 

Det er derfor, tidlig inddragelse rykker
Inddrager man entreprenøren tidligt, kan netop de svære greb udvikles i takt med resten, så entreprenørens viden om pris og bygbarhed former designet, før budgettet er bundet. Gevinsten er efterhånden veldokumenteret: McKinsey har i flere undersøgelser målt, at samarbejdsbaserede aftaler i gennemsnit forbedrer både tid og økonomi med 15-20 % i forhold til de almindelige aftaleformer (kilder nederst). Er der udfordringer? Selvfølgelig. Ingen roser uden torne.

Men gevinsten er ikke gratis
Potentialet udnyttes kun, hvis bygherren er handlekraftig, og det er en lidt særlig form for handlekraft. Ved tidlig inddragelse skal du kunne træffe beslutninger om noget, der måske først viser sig i fremtiden, fx når entreprenøren mener, budgettet er for stramt, mens rådgiveren siger, det holder. Hvem stoler du på, og hvad gør du? Det er ekstra vigtigt her, hvor organisationen ofte er en region med mange beslutningslag, hvor byggeriet sker i fuld drift, og hvor stærke brugeres ønsker skal balanceres mod tid og økonomi.

Vigtigst: Hold det enkelt
Man kan hurtigt blive forelsket i alle mekanismerne og mulighederne, men kompleksitet koster fokus og kræfter. Begynd med projektets succeskriterier, ikke med juraen, og føj kun kompleksitet til, hvor du præcist kan sige, hvad den giver, hvad den koster, og hvad den kræver af dig. Nogle gange er nogle få, simple greb nok.

To dages masterclass

Formålet med en masterclass er, at skabe tid og rum. Til at komme hele vejen rundt og gå i dybden med det, der afgør, om samarbejdet mellem bygherre, entreprenør og rådgiver lykkes. Det kan føles uoverskueligt at gå i gang med sit første projekt i Integreret Byggeri, og målet er, at du går herfra med nok viden og konkrete værktøjer til selv at vurdere, hvilke projekter der egner sig, og hvordan du designer aftaler og rammer, der ikke gør det unødigt besværligt for parterne.

Formen er en blanding af undervisning og dialog. Vi strukturerer samtalerne tematisk, så I også udveksler erfaringer undervejs, og hver dag har sin egen spørgetime, hvor vi på forhånd har samlet jeres spørgsmål op. Vi bygger konkrete cases ind, hvor I ser udvalgte dele af aftaler og udbudsbetingelser taget direkte fra gennemførte projekter.

Vi går i dybden med hvad det kræver af din organisation at arbejde integreret og hvordan man styrer økonomien, når man indgår aftalen uden en fast entreprisesum. Og vi gennemgår flere metoder og deler vores klare erfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke gør.

Hvem står bag

Masterclassen holdes af to af Molt Wengels egne specialister, ikke af gæsteundervisere. Det er bevidst: du lærer fra dem, der selv har stået i projekterne.

• Anders Jost Buch, advokat og ph.d., har været med til at udvikle selve Integreret Byggeri-modellen i Molt Wengel.
  
  

• Camilla Faber Klausen, cand.jur. og Head of Procurement and Collaboration Design. Udbud og design af samarbejde er kernen i Integreret Byggeri.

Tilsammen har vi rådgivet om mere end 100 projekter med tidlig inddragelse, og det er den erfaring, masterclassen bygger på.

Praktisk

- Hvornår: To dage, den 17. - 18. november.

- Hvor: Molt Wengel, Dampfærgevej 27-29, 4. sal, 2100 København Ø.

- Hold: 12-15 deltagere, så der er plads til dialog og til den enkelte. Er der stor interesse, holder vi en til.

- Pris: Ingen deltagerbetaling.

Vil du vide mere?

For den, der vil dykke ned, uanset om vi ses:

• McKinsey om gevinsten ved samarbejdsbaserede aftaler. Læs dem her og her 

• Værdibygs vejledning "Projektudvikling med tidlig entreprenørinddragelse", med konkrete bilag og eksempler på aftalegrundlag. Læs den her

• Molt Wengels side om Integreret Byggeri. Læs den her