Integreret byggeri - nye projektmodeller | Molio
.png)
Bygge- og anlægsbranchen står over for stigende klimakrav, øget kompleksitet og behov for højere produktivitet. Fremtidens projekter kræver nye samarbejdsformer og stærkere beslutningskompetencer i de tidlige faser.
Med denne uddannelse bliver du i stand til at indgå som strategisk partner i projekter baseret på integrerede samarbejdsmodeller som Integrated Project Delivery (IPD), New Partnering og andre Lean-kompatible processer. Du får forståelse for, hvordan tæt tværfagligt samarbejde gennem hele projektets livscyklus kan skabe større værdi, bedre økonomi og bidrage til bæredygtige målsætninger.
Gennem danske og internationale eksempler oplever du, hvordan integrerede processer bidrager til, at projekter realiseres til aftalt tid, pris og kvalitet – med større overskud for alle parter.
Indhold
Uddannelsen kombinerer teori, praksis og cases og har fokus på:
- Projekt- og samarbejdsmodeller (IPD, LEAN, New Partnering m.fl.)
- Organisering, roller, kontrakter og governance i integrerede projekter
- CO₂-krav og LCA som styrings- og beslutningsværktøj
- Jura, incitamentsstrukturer og open-book principper
- BIM og digitale workflows som tværfagligt beslutningsgrundlag
- Bygherre-, rådgiver- og entreprenørperspektiver i de tidlige faser
- Implementering i egen organisation
Udbytte
Efter uddannelsen kan du:
- Indgå som strategisk partner i integrerede bygge- og anlægsprojekter
- Forstå og anvende centrale samarbejdsmodeller
- Integrere CO₂-krav og LCA i projektets tidlige faser
- Arbejde med kontrakt- og incitamentsmodeller, der fremmer samarbejde
- Anvende digitale værktøjer som beslutningsstøtte
- Guide din organisation og dine samarbejdspartnere i nye projektformer
Tilmelding foregår via Molio: her
Relateret indhold