Ambitiøs arkitektur, der også holder budgettet
.png)
Hvorfor det virker, og hvad det kræver
I et ambitiøst oplevelsesbyggeri er det ofte de mest karakterfulde greb - den signaturskabende facade, det store udstillings- eller forsamlingsrum, den komplekse tagkonstruktion - der er sværest at prissætte og bygge. I et traditionelt udbud projekteres huset færdigt, og så findes entreprenøren. Men ofte viser det sig først dér, at den dyre, ikoniske idé ikke kan rummes i budgettet, og da er designet allerede låst.
Det er derfor, tidlig inddragelse rykker
Inddrager man entreprenøren tidligt, kan netop de svære greb udvikles i takt med resten, så entreprenørens viden om pris og bygbarhed former designet, før budgettet er bundet. Gevinsten er efterhånden veldokumenteret: McKinsey har i flere undersøgelser målt, at samarbejdsbaserede aftaler i gennemsnit forbedrer både tid og økonomi med 15-20 % i forhold til de almindelige aftaleformer (kilder nederst). Er der udfordringer? Selvfølgelig. Ingen roser uden torne.
Men gevinsten er ikke gratis
Potentialet udnyttes kun, hvis bygherren er handlekraftig, og det er en lidt særlig form for handlekraft. Ved tidlig inddragelse skal du kunne træffe beslutninger om noget, der måske først viser sig i fremtiden, fx når entreprenøren mener, budgettet er for stramt, mens rådgiveren siger, det holder. Hvem stoler du på, og hvad gør du? Det er ekstra vigtigt i oplevelsesbyggeri, hvor bygherren ofte er en organisation, der bygger sjældent, måske en fond eller en projektorganisation skabt til lejligheden, og hvor en beslutning skal forbi en bestyrelse. Skal mandatet først hentes oppe i systemet, bliver det fristende ikke at gøre noget, og så vokser et lille problem sig stort.
Vigtigst: Hold det enkelt
Man kan hurtigt blive forelsket i alle mekanismerne og mulighederne, men kompleksitet koster fokus og kræfter. Begynd med projektets succeskriterier, ikke med juraen, og føj kun kompleksitet til, hvor du præcist kan sige, hvad den giver, hvad den koster, og hvad den kræver af dig. Nogle gange er nogle få, simple greb nok.
To dages masterclass
Formålet med en masterclass er, at skabe tid og rum. Til at komme hele vejen rundt og gå i dybden med det, der afgør, om samarbejdet mellem bygherre, entreprenør og rådgiver lykkes. Det kan føles uoverskueligt at gå i gang med sit første projekt i Integreret Byggeri, og målet er, at du går herfra med nok viden og konkrete værktøjer til selv at vurdere, hvilke projekter der egner sig, og hvordan du designer aftaler og rammer, der ikke gør det unødigt besværligt for parterne.
Formen er en blanding af undervisning og dialog. Vi strukturerer samtalerne tematisk, så I også udveksler erfaringer undervejs, og hver dag har sin egen spørgetime, hvor vi på forhånd har samlet jeres spørgsmål op. Vi bygger konkrete cases ind, hvor I ser udvalgte dele af aftaler og udbudsbetingelser taget direkte fra gennemførte projekter.
Vi går i dybden med hvad det kræver af din organisation at arbejde integreret og hvordan man styrer økonomien, når man indgår aftalen uden en fast entreprisesum. Og vi gennemgår flere metoder og deler vores klare erfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Hvem står bag
Masterclassen holdes af to af Molt Wengels egne specialister, ikke af gæsteundervisere. Det er bevidst: du lærer fra dem, der selv har stået i projekterne.
-
Anders Jost Buch, advokat og ph.d., har været med til at udvikle selve Integreret Byggeri-modellen i Molt Wengel.
-
Camilla Faber Klausen, cand.jur. og Head of Procurement and Collaboration Design. Udbud og design af samarbejde er kernen i Integreret Byggeri.
Tilsammen har vi rådgivet om mere end 100 projekter med tidlig inddragelse, og det er den erfaring, masterclassen bygger på.
Praktisk
- Hvornår: To dage, den 17. - 18. november.
- Hvor: Molt Wengel, Dampfærgevej 27-29, 4. sal, 2100 København Ø.
- Hold: 12-15 deltagere, så der er plads til dialog og til den enkelte. Er der stor interesse, holder vi en til.
- Pris: Ingen deltagerbetaling.
Vil du vide mere?
For den, der vil dykke ned, uanset om vi ses: